Boris Pugo
 Poissa
|
 |
: 04.07.2007 klo 13:45:49 |
|
Hooliganregister - Fup eller fakta
Af Bestyrelsen d. 2007-07-04
Rygterne om indholdet og udformningen af det kommende hooliganregister har svirret i lang tid, men nu er vi langt om længe kommet så langt, at du her kan læse om fup og fakta ved registret
Hooliganregistret hedder officielt "Lov om sikkerhed ved bestemte sportsbegivenheder". Loven er på vej til at blive sendt til officiel høring og skal til behandling i Folketinget i begyndelsen af oktober. Som udgangspunkt skal loven træde i kraft pr. 1. juli 2008, hvis den vedtages.
Formålet med den nye lovgivning er at give mulighed for at tildele de værste uromagere i Danmark en længerevarende national karantæne, som effektivt kan udelukke dem fra følgende fodboldkampe:
- Landskampe
- Kampe i Superligaen
- Kampe i 1.division
- Pokalkampe, hvor hold fra Superligaen og/eller 1.division deltager
- Internationale kampe i Danmark - både med deltagelse af danske hold fra Superligaen eller 1.division og internationale kampe uden danske deltagelse
Karantænezoner
På kampdage for ovennævnte fodboldkampe, etableres der en karantænezone på 500 meter fra stadion. I en periode på 6 timer før kampen og 6 timer efter kampen må de pågældende personer med national karantæne ikke opholde sig indenfor karantænezonen. Dette er valgt i et forsøg på at sikre, at den såkaldt alm. fodboldtilskuer ikke kan møde den pågældende person og evt. havne i en uheldig situation. De 500 meter er også valgt ud fra, at langt hovedparten af fodboldtilskuerne vil ankomme/parkere, gå til stadion, overvære kampen og tage hjem igen indenfor denne afstand, og ved at sætte grænsen til 6 timer før og efter kampen, vil den alm. fodboldtilskuer også kunne "varme op" til kampen udenfor stadion eller på et værtshus i umiddelbar nærhed af stadion uden at skulle frygte at møde de værste uromagere. Karantænezonerne skal ikke forstås som indhegnede områder med vagter, men zonerne vil naturligvis blive målt op for hvert af de berørte stadions, så Politiet og de karantæneramte personer kender grænserne.
Overtrædelse af den nationale karantæne ved eksempelvis at befinde sig indenfor karantænezonen, kan straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder, herunder i gentagelsestilfælde, med fængsel. Forsøg på overtrædelse vil iøvrigt også være strafbart!
Hvad skal der til for at få national karantæne?
For at en person kan få en national karantæne, skal der være tale om overtrædelse af den i forvejen gældende lovgivning. Der fokuseres især på vold, trusler, hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale mod tjenestemand, hærværk, racisme, salg af euforiserende stoffer, samt vold og trusler mod andre. Disse lovovertrædelser fører i forvejen til enten bøde- eller fængselsstraf, og den nationale karantæne er dermed en ekstra straf, der bliver lagt oveni.
Lovovertrædelsen kan foregå på et hvilket som helst tidspunkt, og et hvilket som helst sted. Det kan være på stadion før, under eller efter kamp. Det kan være dagen før en kamp og det kan være lige udenfor stadion eller på en rasteplads et langt stykke væk fra kampstedet.
Det er dog en betingelse, at den pågældende lovovertrædelse kan relateres til en af de definerede fodboldkampe. Politiet skal kunne bevise denne sammenhæng. Samtidig skal Politiet også kunne bevise, at den pågældende sandsynligvis vil begå lignende lovovertrædelser igen.
Det er vigtigt at nævne, at det ikke er enhver strafbar lovovertrædelse med relation til en af de definerede fodboldkampe, der vil resultere i en national karantæne. Kun de mest grove tilfælde vil udløse en national karantæne, eksempelvis vold, hærværk eller racisme. Således er det blevet pointeret, at antallet af nationale karantæner, og dermed registreringer i registret, p.t. vurderes til at være i størrelsesordenen 75-100 personer på landsplan.
Register over de nationale karantæner (hooliganregistret)
Der etableres et register over de personer, der har fået en national karantæne som ekstra straf. Der vil være tale om et landsdækkende register, som skal bruges internt i alle landets politikredse i forbindelse med håndhævelsen af de nationale karantæner. Det er således politiet der administrerer de nationale karantæner og giver skriftlig meddelelse herom til de pågældende personer. I forbindelse med karantænerne skal der iøvrigt foretages partshøring, så alle parter altså får mulighed for at give sin udlægning af den/de konkrete episode(r).
Politi og autoriserede kontrollører
Selve håndhævelsen af karantænerne vil være et anliggende for politiet og kontrollørerne i fællesskab. Kontrollørerne på stadion/stadionområdet og Politiet udenfor. Som noget nyt stilles der derfor fremover lovkrav om, at kontrollørerne skal være autoriserede, d.v.s. godkendte af politiet. Autorisationen medfører øget uddannelse, ren straffeattest, strafbelagt tavshedspligt m.v. Ikke alle kontrollørerne på stadion behøver dog være autoriserede. Parkerings-kontrollører, billet-kontrollører o.l. er ikke omfattet af autorisationskravet.
Politiet må kun videregive oplysninger om, hvilke personer der har national karantæne, til de autoriserede kontrollører, og disse skal altså kun være en afgrænset kreds af det samlede antal kontrollører. Klubbernes ledelser vil ikke have adgang til de oplysninger, som de autoriserede kontrollører modtager fra politiet. Ligeledes vil kontrollørerne ikke have direkte adgang til politiets register, men vil modtage oplysningerne fra kamp til kamp.
De autoriserede kontrollører vil således forud for hver kamp modtage oplysninger fra politiet om, hvem der er i karantæne, incl. billede af de pågældende. Det er udelukkende navn, særlige kendetegn og billede der må udleveres til de autoriserede kontrollører. Oplysninger om, hvilket konkret forhold der ligger til grund for karantænen, vil ikke blive videregivet til de autoriserede kontrollører. Eventuelle øvrige forhold på den pågældendes straffeattest, vil heller ikke blive videregivet.
Ved siden af de nationale karantæner, vil klubberne fortsat kunne have sine egne karantæner, sådan som vi kender dem idag. Disse vil dog altså typisk fremover være for andre ting end direkte lovovertrædelser.
Sikkerhedsgodkendelse af stadions
Som noget nyt vil den sikkerhedsmæssige indretning af de stadions og stadionområder, der huser de nævnte fodboldkampe, for fremtiden skulle godkendes én gang årligt af politiet. Dette vil altså være udover de krav, som DBU allerede p.t. stiller til de forskellige stadions.
Hvis ikke klubberne efterkommer politiets påbud, vil der kunne uddeles bøder, eller i værste fald vil politiet kunne forbyde kampe på det pågældende stadion indtil forholdene er udbedret.
Sigtelser/domme
Afslutningsvis vil vi nævne et af de mest kontroversielle punkter i oplægget til hooliganregistret, nemlig at en sigtelse vil være tilstrækkelig grundlag for at uddele nationale karantæner. Fra DFF og anden side er det blevet anført, at dette er et brud på alm. gældende dansk retspraksis, hvor man jo er uskyldig indtil man er dømt ved en domstol.
Argumenterne bag Justitsministeriets oplæg er, at karantæneordningen mister sin virkning, hvis man skal vente til domstolene får behandlet og dømt de pågældende personer, hvilket ofte kan tage adskillige måneder. Herudover henvises der også til sammenlignelige områder, f.eks. påbud efter restaurationslovgivningen, hvor samme princip er gældende.
Såfremt sigtelser fastholdes som tilstrækkelig grundlag for nationale karantæner, kunne man forestille sig, at de fodbold-relaterede sager blev såkaldt "administrativt prioriterede", således at der hurtigt falder dom i disse sager!
Oplægget til "Lov om sikkerhed ved bestemte sportsbegivenheder" indeholder en lang række andre detaljer, men ovennævnte er de væsentligste forhold.
Mvh
AaB Support Club
Bestyrelsen
Der er ikke skrevet nogen kommentar
Skriv din egen kommentar
Dit navn
Din kommentar (HTML-koder er ikke tilladt)
Kontrol
Indtast "ASC-2007" som kontrol
|
